Kobe Bryant: Derfor er jeg en polariserende spiller

Kobe Bryant

Kobe Bryant er uden tvivl en af de bedste NBA spillere, USA nogensinde har haft.

Den 37-årige shooting guard blev født i Pennsylvania staten og begyndte sin professionelle basketballkarriere for Los Angeles Lakers i 1996, direkte efter high school.

Lige siden 1996 har Bryant ydet tro tjeneste for Lakers, men annoncerede tidligere i denne NBA sæson, at 2015/16 bliver hans sidste år som professionel basketballspiller.

Hvis du vil følge med i, hvordan det kommer til at gå Los Angeles Lakers i denne sæson, kan du holde dig opdateret ved at læse alle de nyeste sportsnyheder  og spil på sport.

Bryant: Jeg ville gøre din nat forfærdelig

Selvom Kobe Bryant er elsket og æret af alle Lakers’ fans, er det ikke alle NBA tilhængere der deler denne følelse over for basket-legenden, som har været meget plaget af skader i løbet af de seneste sæsoner.

Der er mange som afskyr Bryant af diverse årsager, og man kan derfor ikke komme udenom, at han som spiller skaber en del splid blandt basketball fans.

Spørger man Kobe Bryant selv, er han udmærket klar over, at han er en af NBAs mest polariserende spillere, og han forstår også godt hvorfor.

”Jeg spillede med en chip på min skulder,” forklarer Kobe Bryant ifølge Time Warner Cable SportsNet.

”Jeg var ligeglad med, hvem der stod foran mig. Mit job var at gøre din nat absolut forfærdelig, det var mit mindset, ærlig talt.”

”Jeg ville ødelægge dig. Når spillere stillede sig op mod mig, vidste de at det ville blive en lang nat både følelsesmæssigt, fysisk, og det tror jeg fansene kunne fornemme.”

”Det er ikke et særlig godt karaktertræk at have, men jeg kunne lide det. Det er ikke så meget, at folk ikke brød sig om det, det er faktummet, at jeg brød mig om, de ikke brød sig om det,” tilføjer Bryant.

Men trods alt vil Kobe Bryant altid være en højt respekteret basketballspiller, og alle vil huske ham for de utallige ting, han har opnået.

Bryant har blandt andet vundet 5 NBA mesterskaber, er blevet udvalgt til ligaens All-Star hold 17 gange og er blevet NBA topscorer flere gange i træk.

Han er desuden den spiller i NBA, som har spillet flest sæsoner for samme hold (20 sæsoner med Los Angeles Lakers).

LeBron James skriver ny kontrakt med Nike

I mellemtiden er det blevet meddelt, at Cleveland Cavaliers spilleren LeBron James har skrevet under på en ny, livslang kontrakt med sportsgiganten Nike.

”Det er korrekt, at vi har skrevet en livslang aftale med LeBron. Vi har allerede bygget et stærkt brand op omkring ham over 12 år, og vi kan se potentiale i at fortsætte resten af hans karriere og efter den,” skriver Nike i en officiel pressemeddelelse.

LeBron James, der bliver 31 år senere i denne måned, har samarbejdet med Nike siden 2003, hvor han skrev under på en kontrakt for lidt over 6 mia. kr. 

Nike har ikke afsløret, hvor meget den ny kontrakt med James er værd. Det er dog første gang nogensinde, at en basketballspiller skriver under på en livslang kontrakt med Nike.